The Forest interprets a small forest patch close to the military shooting grounds in Hevring, Denmark. Here,
deep inside the tranquil forest, the trees bear witness to the brutality of war and the splendor of nature.
Here, one finds a beautiful sound stage for the voices of birds, the humming of insects and the rustling of
leaves. All of which, in an instant, is drowned out by the shouts of soldiers and the blaring sound of
projectiles. Projectiles that sometimes only brush the leaves of the outermost branches, but other times,
tear off branches, leaving open wounds in the bark. Projectiles that sometimes drill deep into the heartwood
of the tree resulting in its death. The fallen trunk gives life to insects, animals and plants, but most
often, the tree lives on, and grows as the seasons pass, a little more crippled than before. Springtime
offers new life to shoots, and the tree grows on with the story of war tattooed on its surface.
The text is only in Danish.
The Forest // Morten Barker (1972) Lokaliseret på et oversigtskort inviterer udstillingen os til Nordkysten af
Djursland, nærmere bestemt til det anonyme og glemte skovlandskab, der ligger indenfor Hevring militære
skydeterræn. Derinde i skoven vidner træerne ikke bare om en stor skønhed, men også om krigens barske
brutaliteter. Her eksisterer fuglekvidren og bladenes raslen side om side med soldaters kampråb og projektilers
piben. Her blander dyrespor sig med aftryk af militærstøvler. Skoven, sporene og mødet imellem natur og kultur
danner som udgangspunkt grundlaget for Barkers udstilling: The Forest. Kunsthal Nords indgangsparti er for
første gang transformeret til en skov, og byder indenfor til et installatorisk værk bestående af en træhytte
samt en skov hentet fra Hevring skydeterræn. De mange træer, man som besøgende kan bevæge sig rundt imellem, er
som et skyggespil projekteret op på udstillingens vægge. Dette er med til at udvide og forstærke den både
mentale og kropslige fornemmelse af skoven både som areal og som opholdssted. Går man tæt på træerne, kan man
se, at de alle bærer på spor, der som arkæologiske fund vidner om en given handling -/ aktion. I denne
sammenhæng er der tale om spor af projektilers vej gennem træernes stammer, hvilket har efterladt en del af dem
med åbne sår og mærker. I den opstillede træhytte kan man høre lydoptagelser fra skydeterrænets skov af raslende
blade og fuglekvidren og igennem et vindue betragte skoven og de andre besøgende på udstillingen. Udover det
totalt installatoriske og meget kropslige værk viser Barker også værker, der har en mere stram og konceptuel
karakter. Man kan bl.a. opleve hans store panoramiske landskabsfotografier og studier af danske skove, der er
stykket sammen af 24-75 fotografier for derved at opnå en detaljerigdom. Billederne er blevet til i et tidsrum
fra én time til over flere dage, hvor alt, som passerer forbi kameraets objektiv, fotograferes. Udstillingen
byder endvidere på installationer med sønderskudte og brændte træstammer samt projektiler i forskellige
tilstande - uafskudte, sønderrevne, rustne. Barkers mange værker finder inspiration i den danske guldalders
tradition og er som samlet udstillingskoncept optaget af at undersøge og registrere, hvordan landskabet påvirkes
og formes af krig.
