Et Landskab Til Forskel, Tekst Kathrine Svanum, cand. mag. i kunsthistorie.

I billedkunsten er landskabet i Danmark ofte portrætteret med en blå himmel over bakker, højtravende skove og med en kronhjort, der soler sig i en lysning ved en skovsø. Måske bugter en å sig gennem landskabet, mens en gravhøj ses i det fjerne. Man kan sige, at sådanne visualiseringer ligefrem er blevet en allegori på den natur, der omgiver os. De viser os noget håndgribeligt, et landskab, der ikke nødvendigvis er sandt, men noget vi umiddelbart kan relatere os til.

Forstil dig nu det selv samme landskab, men indsæt deri en kampvogn og røgen fra granater, der eksploderer i det øjeblik, de rammer jorden. Også dette landskab findes i Danmark, nærmere bestemt i de militære skydeterræner. Områder, der sikkert er ukendt land for de fleste og grundlæggende er helt fraværende i kunsten.

Morten Barkers fotografiske landskabsprojekt Landskabet Imellem er dog en undtagelse. Han bruger de militære skydeterræners anonymiserede og komplekse natur, til at minde os om, at landskabet er andet end høje bøgetræer, vidtrækkende hedearealer, og kronhjorte, der brøler. Med en bevidsthed om, hvad krige og militære konflikter har betydet for tilblivelsen og vores erkendelse af landskabet, fortæller han, at landskabet også er et sted, hvor soldater har måtte lære at forsvare sig og deres territorier og slå mennesker ihjel.

Udgangspunktet for udstillingen Landskabet Imellem er en undren over det facetterede landskab, der findes i Danmarks militære skydeterræner. Der er ikke tale om en dokumentarisk skildringen af, men en æstetisk refleksionen over landskabet i skydeterrænet og spørgsmålene, der rejser sig er: hvad er et landskab? Hvilken betydning har krig og militære konflikter for dets konstruktion? Og ikke mindst for vores opfattelse af landskabet?

Landskabsfotograf
Lad det være sagt med det samme: Morten Barker er ikke krigsfotograf, ej heller dokumentarfotograf. Har er landskabsfotograf og som sådan optaget af at skildre, hvad det er, der har formet landskabet. Og det er her krig og militære konflikter kommer ind i billedet. De har været, og er fortsat, om noget medvirkede årsager til landskabets udvikling og formation. Det er også i denne sammenhæng at elementer fra dokumentarfotografiet, der jo netop i bredeste forstand forsøger at skildre virkelighed som den er, også får betydning for Morten Barkers landskabssyn. Men hvorfor landskabet? Hvorfor er dette tema interessant?

En måde at se verden på
Landskabet opstår relativt sent som et egentlig tema i kunsten, nærmere bestemt i 1500-tallet. Landskabet er ikke helt fraværende før denne tid, men træder langsomt i karakter som et egentligt hovedmotiv frem for blot at være biværk til kunstens primære interessefelt, nemlig historien.

Med hvad er så egentlig et landskabsbillede? I kunsthistorien har det traditionelle svar på dette spørgsmål været, at et landskabsbillede er et æstetisk udsnit af naturen, som mennesket instinktiv ser og erkender. Men i det 20. århundrede får denne opfattelse af landskabsbilledet imidlertid et skud for boven. Landskabet observeres ogskildres ikke bare instinktivt og ureflekteret. Et landskabsbillede må derfor opfattes som en billedlig måde at betragte naturen på, der er betinget af, at mennesket frit kan forholde sig til naturen og nyde den, uden noget formål for øje. Et landskabsbillede er en ikke-uskyldig repræsentation af naturen. Det er en repræsentation påvirket af herskende politiske, ideologiske såvel som kulturelle ideer og traditioner. Mennesket er ikke længere afhængige af naturen, på samme måde som tidligere, men kan nu interesseløst betragte den. Formålsløsheden og afstanden til naturen er derfor en væsentlig forudsætning for, at kunstneren kan skabe landskabsbilleder. Med andre ord synes menneskets tiltagende afstand til naturen, paradoksalt nok, at være en forudsætning for landskabsmaleriets, og senere landskabsfotografiets, opståen. Med forflyttelsen fra land til by, bliver ”landet” det, der ligger uden for de større byer, og dette land konstrueres i  billedkunsten som landskab.

For Morten Barker synes denne historisk udvikling i opfattelsen af landskabet ikke at være en hæmsko for hans arbejde med landskaber i kunsten. Det er snare en kvalitet, som han aktivt udnytter i sin undersøgelse af landskabet i skydeterrænet. Han erkender, at landskabsbilledet er et medium indhyllet i en tradition af kulturel betydning og som sådan rummer symboler, der kan aktiveres og geares, så de fremmer bestemte værdier og meninger. Og det er lige præcis det, der gør, at landskabet er interessant at arbejde med.

Rammen er Guldalderen
Landskabet Imellem bygger på en tradition for landskabsbilleder, der i kunsthistorien særligt er knyttet til guldalderens romantiske og ophøjede landskabsmaleri. Guldalderen strækker sig over en periode i 1800-tallet, der var stærkt præget af en nationalromantisk bølge, der rullede ind over landet. I den forbindelse får landskabsbilledet en særlige betydning.

Som led i kampen for nationalstatslige suverænitet sker der en nationalisering og emotionalisering af naturen. Den liberale, demokratiske nationalstat, finder netop sit fundament i landskabet som en omfattende konflikt om retten til territorium og definering af identitet. Og i den kontekst udgør landskabsbillederne en billedlig udsigelse af det, der vanskeligt lader sig udtrykke rent politisk, nemlig idéen om en territoriel identitet. Landskabsbillederne bliver simpelthen limen mellem befolkningerne og deres territorier.

Som politisk fænomen kan landskabsbilledet således ikke forstås uden sin følelsesmæssige og æstetiske funktion. Disse sider står ikke i direkte modsætning til hinanden, men udgør snarere to sider af samme sag. Landskabsbilledet udvikler sig derfor til en ideel projektionsflade for kulturel sentimentalitet og identitet og medvirker på den måde til at gøre kunsten til en del af det moderne projekt, hvor dets æstetik er grundlæggende kommunikativt.

Skydeterrænet
I de militære skydeterræner kommer disse konflikter imidlertid tydeligt til udtryk. Disse områder er nok det tætteste vi kommer på aktive militære krigszoner i Danmark. Det er hér unge soldater, trænes til deltagelse i krig, og til at slå ihjel. Kun dele af disse områder er lukket land for uvedkommende, ellers har offentligheden fri adgang. Det forhindrer dog ikke, at disse områder, er omgærdet af en vis mystisk aura. Morten Barker har opholdt sig i Danmarks ældste skydeterræn Øksbøllejren, og har under sine ophold, observeret øvelserne.

Indenfor historiemaleriet findes flere eksempler på, hvordan kunsterne har skildret krigens vold, afmagt og brutalitet. Men i disse billeder er landskabet ofte reduceret til en anonym kulisse, der sjældent afslører sin individualitet og særegenhed. For Morten Barker er det imidlertid en væsentlig pointe, at landskabet ikke alene er den scene, hvori krige udspilles. Det er også en stor del af det krige handler om.

Landskabet Imellem er således et lille oprør med det billede på landskabet, som særligt Guldalderen medvirkede til at skabe. Morten Barker spiller bevidst på det billede, der prætenderer andet end det det er, ved at vise, hvad dette landskab i dag også er formet af –  nemlig krig. Landskabet er ikke ren harmonisk og fremfyldt idyl. Det er også barskt, brutalt og råt.Morten Barkes fotografier er ikke abstraherede fremstillinger af et marginaliseret landskab. Han viser skydeterrænernes landskab råt for usødet, og anerkender historiens påvirkninger.

Forholdet mellem disse poler udfoldes helt i udstillingens videoinstallation, der består af to projektioner. I den ene bombarderes heden af granater fra kampvogne, mens luften fyldes af lærkesang. I den anden projektion er situationen vendt om: vi ser en flok hinder, der vandrer i det let kuperede terræn. En kronhjort stiller sig midt i billedet. Lyden af dens brøl blander sig i luften med kampvognens rumlen. Det er det samme landskab – med eller uden kampvogn eller kronhjort, men karakteren af landskabet forandres alt efter disse elementers repræsentation heri.

Store view og små detaljer
Morten Barker skildrer landskabet i skydeterrænet i store, monumentale view og små, nøgterne detaljer. Der er tale om kunstnerisk landskabsfotografi, med en snært af dokumentarisk karakter. Det er jo er en virkelighed, han skildrer i skydeterrænet, om end en virkelighed, der ligger ud for den de fleste af os færdes i til dagligt. Netop fremstillingen af den faktiske virkelighed er, som tidligere nævnt, det, som dokumentarfotografiet har som sit særlige domæne. Værkerne i Landskabet Imellem har da også en snært af dokumentarfotografiets øjebliksbillede, der medvirker til at udfordre, det evighedsbillede, som mange landskabsskildringer historisk set, har tegnet af landskabet i Danmark. Morten Barker dokumenterer således med Landskabet Imellem et landskab, der også kan visualisere en dansk identitet og historik. 

Ret teknisk arbejder Morten Barker lidt som guldalderkunstnerne. Ikke nok med, at han interesserer sig for det store, monumentale kik ud over landskabet, så har han samtid øje for dets detaljer. Netop vekslen mellem disse skaler spiller en stor rolle for mange af guldalderens store kunstnere, fx Jens Juhl, P.C. Skovgaard og Dankvart Dreyer. Ser vi nærmere på deres værker, opdager vi, at monumentaliteten lige så meget findes i detaljerigheden som i lærredets ofte imponerende størrelse.

Morten Barker tager et hav af billede, når han observerer øvelserne i skydeterrænet. Dermed skaber han et omfattende billedbibliotek, som han bruger til at sammensætter de færdige værker med. Han begynder ikke med et bevidst resultat for øje, når han skal tage fotografierne, men lader billederne opstå i processen. Selv om der spiller mange tilfældigheder ind, når han færdes rundt i landskabet i jeep, på jagt efter kampvognen, så har han selv en særlig interesse for, hvad der skal foreviges. Således er skabelsen af landskabsbillederne en vekselvirkning mellem det i sekundet forhåndenværende materiale og det æstetiske øje Morten Barker betragter dette med.

Værkerne i Landskabet Imellem illuderer derfor, ligesom guldalderens ophøjede landskaber, ikke virkeligheden. De portrætterer en illusion om et landskab og demonstrerer, at landskabet er bygget op af små, ikke ubetydelige bestanddele. I en frise af mindre fotografier har Morten Barker fx kondenseret forholdet mellem tilstanden i skydeterrænets landskab ved at vise kronhjortespor og hjulspor fra kampvogne, side om side og hver for sig. Pointen er klar: detaljen i landskabet spiller en væsentlig rolle.

Refleksion over landskabet
Morten Barkers landskabsbilleder arbejder med og påvirker betragteren. De er inviterende, informative og virker i en bestemt ideologisk sammenhæng. Landskabet Imellem rammer et ømt punkt. Krig sættes uvilkårligt på dagsordenen og sporerne i landskabet efter kampvogne og kronhjorte minder os om, at vi (Danmark) er en krigsførende nation og at krige i dag, såvel som tidligere, har været en væsentlig forudsætning for landskabets konstruktion. Danmarks landskab og grænser er formet af de krige, vi har vundet og tabt. Den historiske fred, der hviler herhjemme nu, står i skærende kontrast til det, den tilstand Danmark tidligere har været i og den som mange lande oplever den dag i dag.

Morten Barker tager ikke stilling til, om hvorvidt specifikke militære konflikter (fx Israel, Afghanistan, Irak, Syrien og Libanon) er korrekte eller ej. Men Landskabet Imellem minde os om, at vi ikke tager stilling til landskabet, og husker, hvad det er, der har medvirket til at forme vores erkendelse af det. Vi er tilbøjelige til blot, at godtage det idealiserede og mange gange romantiserede billede, som vi kender det fra en bestemt periode i kunsthistorien. Men der er et landskab til forskel mellem dette billede og det som dette landskab også er. 
 
I Landskabet Imellem anvendes landskabsfotografiet således som et medium, der ligesom sproget, foruden at være et grundlag for vores identitetsdannelse, også er en affilieret del af denne. Det er en naturlig kilde til at forstå, hvem og hvad, der har gjort landskabet til det, som det er.

Poulsen, Hanne Kolind: ”Mennesket i naturen” in Holm, Henrik & Hanne Kolind Poulsen: Nature strikes back. Menneskets forhold til naturen set gennem vestlig kunst, Statens Museum for Kunst, København, 2009 p. 36
Ibid., p. 34
Ibid.
Ibid.
Löfgren, Orvar: ”Kulturarvets renässans. Landskabsuplevelse mellan marknad och politik” in Kulturhistorisk Tidsskrift, Lund 1997